Ferielejligheder i Rømøs natur eller hos Rømø Golf & Wellness
Ferielejligheder på Rømø passer perfekt til den kvalitetsbevidste gæst, der forventer komfort, smagfuld indretning og et strejf af luksus.Ferielejlighed i et fugleparadis
I Kongsmark, kun 50 m fra havet, ligger smagfuldt indrettede ferielejligheder med al tænkelig komfort. Beliggenheden er helt enestående og giver dig mulighed for at holde ferie tæt på alle øens seværdigheder, midt i den smukkeste natur der har et meget rigt fugleliv.
Kongsmark – naturen indbyder til vandreture
Kongsmark ligger ca. 4 km syd for den 10 km lange dæmning, der forbinder ferieøen Rømø - Vadehavets største ø - med fastlandet.
Kongsmark er et naturområde med fyrretræer, der er fyldt med vandrestier.
I Kongsmark er der både indkøbsmuligheder og restauranter.
Den nærmeste større by er Skærbæk, der ligger 17 km fra Kongsmark.
Eksklusive ferielejligheder i Rømø Ferieby
I Havneby, direkte ved Vadehavet og ikke langt væk fra en stemningsfuld havn, spændende butikker, restauranter og gallerier, ligger Rømø Feriebys helt eksklusive ferielejligheder.
Fra den smukke terrasse kan man nyde den skønne udsigt og beundre solnedgangen og gøre sig det behageligt i den komfortabelt indrettede lejlighed, inden man fremtryller en raffineret aftensmad i det veludstyrede køkken.
Rømø Golf & Wellness
Hvis I beslutter jer for at leje en eksklusiv ferielejlighed i det nye Rømø Golf & Wellness, opnår I flere fordele.
Rømø Golf & Wellness er omgivet af herlig natur og tilbyder jer gratis adgang til Danmarks største wellnesscenter, der grænser op til en uovertruffen 18-hullers golfbane ”Rømø Golf Links“, hvor I som gæster hos Rømø Golf & Wellness får rabat.
Der er også mulighed for gourmetmad hos Rømø Golf & Wellness – besøg stedets 4-stjernede restaurant og bliv overrasket over aftenens kulinariske højdepunkter!



