31-07-2008

Tønder Festival

Tønder Festivalen, der finder sted for 34. gang i år, er en international folk- og roots musikfestival i verdensklasse!
Fra den 28. til den 31. august 2008 kan I opleve den populære Tønder Festival igen. På programmet står et utal af kendte og nye topnavne inden for folk- og roots musik fra bl.a. Irland, Skotland, England, Canada, USA og Danmark.
Tønder Festivalen har siden 1975 udviklet sig til en af de mest respekterede internationale folk-festivaler i Europa, og den fine stemning og gode atmosfære, som præger Tønder Festival, er legendarisk. Musikken spilles på ni scener på festivalpladsen og i byen.