28-04-2008

Fåredag på Lystbækgaard - en oplevelsesgård på den jyske hede

Lystbækgaard er en gammel hedegård med får, uld, håndarbejder, gårdbutik, café, et bredt udvalg af workshops - og markeder som fx fåredagen.
Søndag den 11. maj 2008 mellem kl. 11.00 og 17.00 har I mulighed for at deltage i Spælsau fåredagen (Spælsau er en fårerace, som stammer fra den Nordiske Landrace, der kendetegnes ved den dobbelte uld og naturlig kort hale).
Glæd jer til bl.a. en opvisning med hyrdehunde, udstillinger, arbejdende værksteder, snitteværksted og andre aktiviteter for børn, lammegrill og boder med strikvarer.
I finder Lystbækgaard på adressen Lystbækvej 1, Lystbæk, Ulfborg. Adgangsbilletten koster 50 kr. (børn har gratis adgang ).