11-12-2008

Drivvejen - Folk og fæ langs den vestlige oksevej i Sønderjylland

Interessant udstilling om Drivvejen, studedriverne og kvæget i 1500- og 1600-tallet på Kulturhistorie Tønder
Frem til påsken 2009 kan I opleve udstillingen "Drivvejen - Folk og fæ langs den vestlige oksevej i Sønderjylland" på Kulturhistorie Tønder, som er en del af Museum Sønderjylland.
Udstillingen fortæller om de mennesker, der boede langs den sønderjyske Drivvej i fortiden, om studedriverne, om kvæget og om de aktiviteter, der fandt sted her.
I dag er Drivvejen markeret med skilte og fungerer som en naturskøn og historisk vandresti.