23-06-2008

Altid badevejr på Rømø!

Livet på Rømø er meget varieret alt efter årstiden. Om sommeren udfoldes talrige aktiviteter under den varmende sol, og efterår, vinter og forår går man gerne lange ture ved det brusende hav. Men der er altid badevejr!
I kan enten bade i de forfriskende bølger ved en af Danmarks dejligste strande eller gøre noget for krop og sjæl i svømmehal, sauna og dampbad i Skærbæk Fritidscenter. Hvis I holder ferie i et sommerhus med gratis badeland, må I benytte Skærbæk Fritidscenters faciliteter, så ofte I har lyst.