16-02-2010
TRYK PÅ TIDEN
Kunstmuseet i Tønder viser grafikkens udvikling gennem de seneste år på en grafisk jubilæumsudstilling.
Frem til den 13. maj 2010 kan I opleve udstillingen TRYK PÅ TIDEN med værker af Danske Grafikeres medlemmer, som ønsker at profilere den danske grafiks mangfoldighed. Her kan I se alt fra traditionel grafik til ny, moderne grafik, skabt ved hjælp af computer. Udstillingen består blandt andet af tegninger, raderinger, ætsninger, fotogravure, pigmentprint, computerprint samt høj- og dybtryk.



